Da jeg hørte, at Ligklædet ville blive udstillet i Johannes Døberens Kirke i Torino fra den 10. april til 23. maj 2010, måtte jeg simpelt hen bare derned. Ligklædet udstilles først næste gang i år 2025. Jeg fandt ud af, at den katolske menighed i Hellerup arrangerede en tur derned. Desværre viste det sig hurtigt, at turen allerede var udsolgt. Jeg besluttede derfor, at arrangere min egen tur med fly, Når jeg alligevel var i Italien, kunne jeg jo også tage til Assisi og besøge nolge af de steder, hvor Den Hellige Frans af Assisi havde levet og virket. Det krævede imidlertid fly til Rom og en overnatning i Rom, for at jeg dagen efter kunne tage toget videre til Assisi. Det skulle dog blive mere kompliceret end som så, idet en vulkan på Island gik i udbrud og spyede sin aske ud og lagde flytrafikken stille i en uge, og generede den kraftigt i ugerne fremover især i Sydtyskland og Norditalien. Jeg turde derfor ikke løbe an på at kunne flyve til Italien, og fik, da jeg forklarede SAS min situation, mod alle forventninger og regler lov til at annullere min flybillet, kvit og frit. Jeg tog i stedet toget til Italien, hvilket gav mig mindre tid i Rom end planlagt.
I Torino fik jeg lov til at slutte mig til gruppen fra den katolske menighed Hellerup og nød godt af deres selskab og gæstfrihed. Det var dejligt og hyggeligt med deres selskab, efter at have rejst rundt nogle dage alene. Den ene dag var vi ude at se Santa Maria Ausiliatrice kirken, hvor helgenen Don Bosco havde virket i 1800 tallet. Han tog sig især af forældreløse fattige børn, og gav dem husly,mad og skolegang. En anden dag fejrede vi messe på dansk og italiensk med en lokal menighed i Torino. Efter messen blev vi sammen med andre pilgrimme bespist gratis af denne italienske menighed. Sidste dag kom Pave Bennedikt til byen og fejrede messe på en af de store pladser, der dog hurtigt var fyldt op; men overalt på byens mange pladser fulgte folkmængden med på storskærme.
Ligklædet (Sindone), blev som nævnt ovenfor udstillet i Johannes Døberens Kirke. Hver besøgende fik en detaljeret introduktion om ligklædet via en storskærm. Herefter blev man ledt ind i selve kirken og fik et kvarter foran ligklædet. Man skulle på forhånd bestille et gratis adgangskort, som kunne printes ud via internettet. Dette adgangskort angav i hvilken tidsramme, man havde adgang til at se ligklædet. Det var godt organiseret og fungerede perfekt. Bagefter kunne man igen gå ind i selve kirkerummet, sætte sig på en bænk foran ligklædet betragte det og meditere foran det.
Ligklædet i Torino hævdes af nogle at være et falsum. Andre hævder, at det er det ligklæde, som Josef af Aramitæa svøbte Jesus i, da han blev nedtaget fra korset og lagt i graven. Klædet er lavet af hør, der er vævet i sildebensmønster; men er på grund af brandskader er det repareret med lapper af et tøj, der indeholder bomuld. På billedet er der gengivet en mand, som tydeligvis har lidt korsdøden. Personen er blevet lagt med ryggen på klædet, der derefter er lagt henover ansigtet og forsiden af kroppen. Klædet fremviser tydelige naglesår ved den korsfæstedes fødder og hænder. Mange krucifixer fremstiller en Jesus, hvor naglerne går igennem håndfladen. Det ville rent faktisk ikke kunne lade sig gøre, da naglerne efter denne metode ikke ville kunne holde persones vægt. Manden på ligklædet har naglehullerne ved håndledet i stedet for gennem håndfladen, har tydeligvis et sår i siden, som efter Jesu spydsår, er blevet tornekronet, har hudafskrabninger på skulderen efter en tung byrde, har hævelser i ansigtet efter slag, og uhyggeligt mange mærker på ryggen efter brutale piskeslag. Benene på den korsfæstede er heller ikke brækket, som man ellers gjorde det ved korsfæstelser. Dette særkende stemmer overerens med Jesu død på korset i.h.t. Det Ny Testamente.
Daværende Pave Benedikt besøgte ligklædet efter messen om søndagen. Vatikanets holdning til ægtheden af Ligklædet er, som altid når det drejer sig om relikvier og mirakler, yderst forsigtig og tilbageholdene. Paven gav dog udtryk for, at Ligklædet i Torino under alle omstændigheder er et meget vigtigt ikon i blod, der tydeliggør den blodige og smertefulde lidelse og død, som Jesus gennemgik for os.
Videnskabsmændene, der har undersøgt Ligklædet, er temmeligt uenige om dets ægthed. Kulstof 14 metoden taler imod ægtheden og daterer klædet til en gang i 1200 tallet; men prøverne er taget hvor klædet er repareret. Andre metoder muliggør, at klædet kan være mellem 1000 og 3000 år gammelt. Klædet indeholder pollen fra planter, der kun findes på egnen omkring Jerusalem. Blodet på klædet er menneskeblod. Billedet er ikke malet på klædet, men menes fremkommet ved en slags uforklarlig stråling. Billedet er nærmest fotografisk dannet mange århundreder før fotografiet blev opfundet. Det har altså endnu ikke kunnet endeligt fastslås, om Ligklædet er ægte eller ej. Jeg hælder til den overbevisning, at det, som med så mange andre trosspørgsmål for den sags skyld, ikke er meningen, at det det nogensinde vil, eller skal, kunne bevises om det er ægte eller ej. For mig er klædet dog et ægte vidnesbyrd fra og om Jesu opstandelse, og jeg er overbevist om, at det rent faktisk er Jesu Ligklæde. Hvad andre tror og mener, er naturligvis op til dem.
Bøn foran Det Hellige Ligklæde:
“Herre Jesus, mens jeg i stille bøn betragter Det Hellige Ligklæde fyldes mit hjerte med glæde, fordi jeg i dette mystiske hellige klæde ser alle tegnene på den frygtelige smerte, som Du gennemgik ved Din lidelse, sådan som det er beskrevet i Evangeliet.
Din lidelses drama er tydeliggjort ved det blod, som jeg ser på Din krop, forårsaget af tornekronen og piskeslagene, naglerne i Dine hænder og fødder, og hjertet som soldaterne gennemborede med en lanse.
Når jeg tilbeder Dig, den lidende og ofrede Jesus, sammen med Jomfru Maria, Din og vores moder, forstår jeg med større klarhed, at Du har taget alle menneskers smerte og kors på Dig.
Alle mine smerter – Passio hominis (menneskets smerte) – sammen med Din smerte – Passio Christi (Kristi smerte) – indeholder en forløsningens værdi og gave. Derfor føler jeg mig hjulpet, trøstet og tilgivet af Dig.
Jeg ved, at der ikke findes nogen trøst uden omvendelse, derfor lover jeg Dig, at begynde et nyt liv, hvorved jeg fjerner mig fra synden, mens jeg med Din hjælp tillidsfuldt bærer mit kors. Således vil jeg opleve, at jeg bliver helbredt ved Dine sår. Amen.”
Selvom Ligklædet kun var udstillet i ugerne mellem Påske og Pinse, anslår man fra myndighedernes side, at der har været over 2 millioner besøgende.
Vil du vide mere om Ligklædet i Torino, bør du læse bogen af Niels Svensson: “Det Sande Ansigt”. Den er udgivet på Gyldendals forlag.
