{"id":155,"date":"2022-02-14T18:54:55","date_gmt":"2022-02-14T17:54:55","guid":{"rendered":"https:\/\/st.jacob.peberholm.dk\/?page_id=155"},"modified":"2023-03-07T21:35:22","modified_gmt":"2023-03-07T20:35:22","slug":"steder-i-medjugorje","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/st.jacob.peberholm.dk\/?page_id=155","title":{"rendered":"Steder i Medjugorje"},"content":{"rendered":"\n

\u00c5benbaringsbjerget<\/strong>, Podbrdo, rejser sig lige over landsbyen Bijakovice, som er en del af Medjugorje. Bjerget har f\u00e5et sit navn, fordi det var her, seerne som b\u00f8rn f\u00f8rste gang s\u00e5 Jomfru Maria den 24. juni 1981. Millioner af pilgrimme har her kravlet op og ned af bjergets klippe og slebet de skarpe klippestykker runde og glatte. Et stykke oppe ad stien st\u00e5r et stort tr\u00e6kors, p\u00e5 stedet hvor Jomfru Maria gr\u00e6dende viste sig for seeren Marija og sagde: \u201cFred, fred, fred! Kun fred! Fred m\u00e5 herske mellem Gud og mennesker, og ogs\u00e5 mellem mennesker indbyrdes!\u201d P\u00e5 vejen op ad bjerget beder pilgrimmene rosenkransen ved de 15 bronzerelieffer, der viser de oprindelige 3 mysterier i Rosenkransen. Gl\u00e6dens rosenkrans bedes p\u00e5 vej op til det lille plateau oppe p\u00e5 bjerget, hvor der st\u00e5r en statue af Jomfru Maria. Statuen, som er doneret at en koreansk \u00e6gtepar efter at deres d\u00f8vstumme s\u00f8n blev mirakul\u00f8st helbredt, markerer det sted hvor Jomfru Maria viste sig f\u00f8rste gang. Man kan n\u00e5r man kommer op til plateauet s\u00e6tte sig ind ved statuen og bede og meditere, eller man kan forts\u00e6tte rundt til Smertens og Herlighedens Rosenkrans. F\u00f8lger man Herlighedens Rosenkrans kommer man ned til de Bl\u00e5 Kors for foden af bjerget, hvor Mirjanas m\u00e5nedlige \u00e5benbaringer finder sted. Har man ikke kr\u00e6fter til at klatre op ad klipperne kan man ogs\u00e5 n\u00e5 de Bl\u00e5 Kors ad en lille vej nede fra landsbyen. Det er p\u00e5 dette bjerg, har Jomfru Maria sagt, at der vil komme et synligt tegn, n\u00e5r de 10 hemmelighederne begynder at realiseres, noget som ikke noget mennesket har set f\u00f8r, et tegn som kan ses og fotograferes, men som ikke kan tilintetg\u00f8res.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
\u00c5benbaringsbjerget (Podbrdo)<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Korsbjerget<\/strong> (Krizevac) er det h\u00f8jeste af bjergene ved Medjujgorje. P\u00e5 toppen rejste Medjugorje i 1933 et 8,5 meter h\u00f8jt kors af beton til minde om 1900 \u00e5ret for Jesu d\u00f8d og korsf\u00e6stelse. Under kommunismen tilb\u00f8d kommunisterne landsbyboerne alle moderne bekvemmeligheder, hvis de ville lade korset erstatte med kommunismens r\u00f8de stjerne. I Medjugorje holdt man imidlertid fast ved korset. Bjerget er temmelig h\u00e5rdt at bestige, og turen ned er ogs\u00e5 h\u00e5rd og drilsk. Der er ingen decideret vej eller sti, men man kravler p\u00e5 de n\u00f8gne klipper. Nogle steder er h\u00e5rdere at forcere end andre. Is\u00e6r den f\u00f8rste sommer fandt der flere tegn og undere sted p\u00e5 toppen af Krizevac. Flere hundrede har bevidnet at betonkorset synes at v\u00e6re g\u00e5et i brand,  hvorefter ilden har slukket sig selv. Korset har ogs\u00e5 snurret rundt om sig selv, er forsvundet og s\u00e5 kommet til syne igen. Mange har ogs\u00e5 set Jomfru Marias skikkelse i stedet for Korset. Den 3. november 1981 sagde Jomfru Maria i et af budskaberne: \u201cJeg er ofte p\u00e5 Krisevac, i b\u00f8n ved foden af korset.\u201d P\u00e5 vejen op ad korset er der 14 relieffer med Korsvejen, i lighed med de billeder der forefindes i enhver katolsk kirke. Korsvejen er den smertens vej som Jesus gik p\u00e5 sin vej til Golgatha (Kalvariebjerget) p\u00e5 vej fra sin d\u00f8dsdom til sin henrettelse p\u00e5 korset og begravelse. P\u00e5 toppen af bjerget er der ogs\u00e5 lidt specielt en 15. station, for opstandelsen. Der er ogs\u00e5 en mindesten for Fader Slavko, der d\u00f8de af et hjertestop i 2000, mens han var heroppe med en gruppe pilgrimme. Udover sine n\u00e6sten utallige andre g\u00f8rem\u00e5l, var Fader Slavko Barbaric hver dag at finde p\u00e5 Krisevac. Korsbjerget og det at g\u00e5 Korsvejsen viser os, at vejen til opstandelse og herlighed ogs\u00e5 rummer lidelse, smerte og d\u00f8d. At g\u00e5 Korsvejen ses i den katolske kirke som en vigtig \u00e5ndelig \u00f8velse. I  den katolske kirke mediterer man i \u00f8vrigt over denne lidelsesvej med korsvejsandagt en gang om ugen i den 40 dage lange fastetid fra askeonsdag til langfredag.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Korsbjerget, Krizevac<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Kirken.<\/strong> Da det Ottomanske rige begyndte at krakelere i 1870\u2019erne efter 300 \u00e5rs tyrkisk bes\u00e6ttelse, blev det s\u00e5 sm\u00e5t atter muligt at praktisere den kristne tro i Bosnien Herzegovina. En lille landsbykirke opf\u00f8rtes; men p\u00e5 trods af at den var opf\u00f8rt p\u00e5 klippegrund, begyndte den at synke sammen, og man besluttede at en ny skulle opf\u00f8res. I 1933 gik man i gang med at opf\u00f8re en ny, og i forhold til landsbyens st\u00f8rrelse, fuldst\u00e6ndig overdimensioneret kirke. Byggeriet gik langsomt i st\u00e5 p\u00e5 grund af pengemangel. Efter F\u00f8rste Verdenskrig samledes nogle af landende p\u00e5 Balkan til Jugoslavien, og efter Anden Verdenskrig fik dette Jugoslavien en kommunistisk og st\u00e6rkt ateistisk regering. Kirkebyggeri blev forbudt, dog undtaget de byggerier der allerede var sat i gang. S\u00e5ledes kunne byggeriet forts\u00e6tte for de penge jugoslaviske g\u00e6stearbejdere fra Medjugorje i 60\u2019erne kunne sende hjem fra de lande, hvor de var n\u00f8dt til at arbejde, for at fors\u00f8rge deres ludfattige familier derhjemme. Kirken med sine to t\u00e5rne og plads til 2000 mennesker stod f\u00e6rdig 19 januar 1969 og er opkaldt efter apostlen Skt. Jakob, der tilf\u00e6ldigvis ogs\u00e5 er skytshelgen for pilgrimme. I kirken ses en statue af ham, men sin vandrestok i den ene h\u00e5nd, en bibel i den anden, en vandkrukke og en muslingeskal. Pilgrimmen bruger p\u00e5 sin vandring muslingeskallen b\u00e5de som kop, tallerken og spiseredskab; mere enkelt bliver det ikke. Den overdimensionerede kirke, indviet til  pilgrimmenes skytshelgen vidner om den Himmelske Plan for den lille afsides bjerglandsby, der efterh\u00e5nden har vokset sig meget st\u00f8rre.<\/p>\n\n\n\n

Efterh\u00e5nden blev selv denne kirke for lille til de 30 \u2013 40 millioner pilgrimme der har valfartet til landsbyen siden \u00e5benbaringerne startede ved festen for Johannes D\u00f8berens (Skt. Hans) i 1981.<\/p>\n\n\n\n

I dag holdes messen udend\u00f8rs i sommerhalv\u00e5ret, s\u00e5 vidt vejret tillader det. Et k\u00e6mpe overd\u00e6kket podie huser alteret, og pladser til kor og de mange pr\u00e6ster der hver aften celebrer messen. Menigheden sidder under aftenprogrammet p\u00e5 b\u00e6nke p\u00e5 pladsen foran alteret. Der er plads til flere tusinde ad gangen. Helt speciel og fredfyldt er stemningen om aftenen n\u00e5r op til 10.000 mennesker sidder helt musestille til tilbedelse foran det Hellige Sakramente. I rigtig d\u00e5rligt vejr og om vinteren fejres messen indend\u00f8rs og transmitteres til storsk\u00e6rme i \u201cJohannes Paul II Hallen\u201d, der ligger bag kirken. Uddeling af kommunionen (nadveren) foreg\u00e5r begge steder uproblematisk og gnidningsl\u00f8st. Ved nordsiden af kirken er der en lille plads med nogle b\u00e6nke og et stort krucifiks. Her kan man t\u00e6nde votivlys. Det er det eneste sted i Medjugorje, hvor det er tilladt. Ved begge sider af kirken er der opf\u00f8rt i alt ca. 50 skriftestole. Skilte ved hver skriftestol viser, hvilke sprog der kan skriftes p\u00e5. K\u00f8erne ved skriftestolene er ofte meget lange. Folk har virkelig et stort behov, for at komme af med det, der tynger deres samvittighed. Ofte n\u00e5r skriftestolene ikke sl\u00e5r til sidder pr\u00e6stene udenfor p\u00e5 b\u00e6nke og stole, for at tage imod skriftem\u00e5l. Medjugorje bliver ofte kaldt for Verdens skriftestol.<\/p>\n\n\n\n

Lysets Rosenkrans<\/strong> i 2002 tilf\u00f8jede Pave Johannes Paul II Rosenkransen et nyt mysterie, nemlig Lysets Rosenkrans, der beskriver Jesu gerninger i Hans sidste leve\u00e5r: Jesu D\u00e5b i Jordanfloden, Jesu f\u00f8rste under ved brylluppet i Kana, Jesu forkyndelse af Guds Rige og kald til omvendelse, Forklarelsen p\u00e5 Taborbjerget og indstiftelsen af Eukaristien (Den Hellige Kommunion). I stedet for at udvide med denne tilf\u00f8jelse p\u00e5 \u00c5benbaringsbjerget, har man lavet fem stationer med smukke mosaikker ved vejen mellem Kirken og statuen med den Opstandne Kristus.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Lysets Rosenkrans: Brylluppet i Kana<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Den Opstandne Kristus<\/strong>. En stor Kristusfigur af bronze viser den Opstandne Kristus. Selvom statuen er massiv, l\u00f8ber der langsom fra dens ene kn\u00e6 sm\u00e5 dr\u00e5ber vand. Ingen har kunnet finde ud af hvordan, det kan lade sig g\u00f8re. Unders\u00f8gelser har vist at den kemiske sammens\u00e6tning af vandet svarer til et menneskes t\u00e5rer.  Statuen omkranses af et lille gr\u00f8nt anl\u00e6g med de 14 stationer fra Korsvejen. De pilgrimme der ikke har kr\u00e6fter til at bestige Korsbjerget, Krisevac, har her mulighed for at lave deres egen korsvejsandagt eller meditation.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Den Opstandne Kristus<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Fader Slavkos Grav<\/strong> forts\u00e6tter man fra Den Opstandne Kristus mod Krisevac, kommer man til den lokale kirkeg\u00e5rd og Fader Slavkos grav. De mange lys og blomster p\u00e5 graven vidner om, hvor elsket og savnet den utr\u00e6ttelige ildsj\u00e6l og sognepr\u00e6st stadig er s\u00e5 mange \u00e5r efter sin d\u00f8d.<\/p>\n\n\n\n

Cenacolo<\/strong>, er et krisecenter for unge mennesker med is\u00e6r alkohol- eller narkotikaproblemer; men ogs\u00e5 unge med andre afh\u00e6ngighedsproblemer finder hj\u00e6lp her. Cenakolo er grundlagt af den italienske nonne, S\u00f8ster Elvira Petrozzi og startede med et center i Italien i 1983. Siden har det grebet om sig og der findes Cenacolo\u2019er i mange lande. I Medjugorje er der et center for m\u00e6nd og et for kvinder. N\u00e5r f.eks en ung mand kommer til Cenakolo, bliver han allerede fra f\u00f8rste f\u00e6rd d\u00f8gnet rundt overv\u00e5get og totalt mandsopd\u00e6kket af en anden mere erfaren beboer, en s\u00e5kaldt skytsengel. Han bliver overv\u00e5get konstant, b\u00e5de n\u00e5r han sover, g\u00e5r p\u00e5 toilettet, spiser, og arbejder. Terapien best\u00e5r af h\u00e5rdt arbejde og b\u00f8n. Adspredelser som alkohol, cigaretter, fjernsyn o.lign. eksisterer ikke for beboeren. Det h\u00e5rde fysiske arbejde er ul\u00f8nnet, og stedet har ingen indt\u00e6gter som s\u00e5dan. Beboerne lever af donationer og det Gudommelige Forsyn, d.v.s. hvad man nu m\u00e5tte f\u00e5 for\u00e6rende. M\u00e6ndende fra Cenacolo kommer sj\u00e6ldent uden for centeret. Nogle af dem hj\u00e6lper dog til med at b\u00e6re de handicappede og sikkerhedsopgaver i.f.m. seeren Mirijanas m\u00e5nedlige \u00e5benbaringer. Af og til tilkaldes de ogs\u00e5 til at hj\u00e6lpe n\u00f8dstedte pilgrimme ned fra \u00c5benbaringsbjerget eller Korsbjerget, hvis de lokale samaritter er optaget andetsteds. For grupper og efter aftale holder m\u00e6ndene p\u00e5 Cenacolo gerne foredrag \u2013 altid to og to \u2013 om deres livskrise, hvad der bragte dem til Cenacolo og hvordan de er kommet gennem krisen. I mods\u00e6tning til diverse programmer for misbrugere i forskellige lande, har Cenacolo en endda meget h\u00f8j succesrate med at f\u00e5 de unge mennesker ud af deres misbrug og afh\u00e6ngighed.<\/p>\n\n\n\n

Mothers Village<\/strong> Under borgerkrigen i Jugoslavien var Medjugorje,det eneste sted i landet, hvor krigen ikke for alvor rasede. En s\u00e6rlig beskyttelse hvilede over byen. Kun en enkelt bombe ramte byen; men bomben detonerede ikke. Hver eneste gang bombeflyene ledte efter byen forsvandt den p\u00e5 mystisk vis i t\u00e6tte skyer. FN\u2019s ingeni\u00f8r tropper var ogs\u00e5 udstationeret her. P\u00e5 grund af de fredelige forhold i byen str\u00f8mmede flygtninge til byen, herunder ogs\u00e5 mange b\u00f8rn, der havde set deres for\u00e6ldre blive myrdet. Fader Slavko, besluttede at bygge et b\u00f8rnehjem for at hj\u00e6lpe de for\u00e6ldrel\u00f8se og traumatiserede b\u00f8rn. Han fik stillet en klippefyldt grund til r\u00e5dighed og fik overtalt FN-soldaterne til at rydde grunden for klipper. Penge blev samlet ind fra udlandet og de pilgrimme der trods krigen stadig vovede sig til byen. Et par huse blev bygget, og hurtigt kom flere til. Fader Slavko bestemte at b\u00f8rnene skulle vokse op sammen med fem seks andre b\u00f8rn og en nonne for at give f\u00f8lelsen af at v\u00e6re sammen i en familie. Man byggede ogs\u00e5 en b\u00f8rnehave i n\u00e6rheden, s\u00e5 de lokale b\u00f8rn kunne v\u00e6re sammen med b\u00f8rnene fra Mothers Village. Ogs\u00e5 unge kvinder, der var blevet voldtaget under krigens r\u00e6dsler kom til, kvinder der ikke havde andre steder at g\u00e5 hen. Mange f\u00f8dte deres b\u00f8rn her og blev her sammen med dem. Mange soldater fors\u00f8gte sig med narkotika for at glemme og flygte krigens grufulde virkelighed, ogs\u00e5 de kom til Medjugorje. Cenacolo var imidlertid fyldt til bristepunktet med unge m\u00e6nd, der pr\u00f8vede at komme ud af deres misbrug og afh\u00e6ngighed. Fader Slavko besluttede at udvide Mothers Village med et afv\u00e6nningscenter for disse unge m\u00e6nd efter Cenacolo\u2019s model. De unge m\u00e6nd kunne hj\u00e6lpe til med byggeriet og dyrke gr\u00f8ntsager til husholdningen. Til trods for omverdenens forestillinger og skepsis ved at bringe b\u00f8rn og narkomaner sammen, viste det sig at blive en succes.<\/p>\n\n\n\n

Selv efter at disse b\u00f8rn er blevet voksne, kommer der stadig b\u00f8rn og stomisbrugere til Mothers Village. I Kroatien betragtes det stadig v\u00e6k en stor skam, hvis en kvinde bliver gravid uden for \u00e6gteskab, s\u00e5 mange af disse vordene m\u00f8dre finder stadig hj\u00e6lp og husly her.<\/p>\n\n\n\n

\u0160iroki Brijeg<\/strong>, 32 km fra Medjugorje. Den 07. februar 1945 ankom en gruppe kommunistiske soldater til det Franciskanske munkekloster i \u0160iroki Brijeg og erkl\u00e6rede: \u201cGud er d\u00f8d. Der findes ingen Gud, der findes ingen pave, der findes ingen Kirke, der er ikke brug for jer, g\u00e5 ud i verden for og arbejd.\u201d De Franciskanske br\u00f8dre var l\u00e6rere p\u00e5 den n\u00e6rliggende skole, nogle af dem var endda professorer og havde skrevet forskellige b\u00f8ger. Kommunisterne beordrede dem til at tage deres ordensdragter af. Franciskaneren n\u00e6gtede. En af soldaterne tog et krucifix og kastede det p\u00e5 gulvet og sagde: \u201cI kan nu v\u00e6lge enten livet eller d\u00f8den\u201d. Hver eneste af munkene kn\u00e6lede ned, omfavnede krucifixet og sagde: \u201cDu er min Gud om mit Alt\u201d. Munkene blev f\u00f8rt uden for og dr\u00e6bt og derefter br\u00e6ndt i en n\u00e6rliggende grotte, hvor deres jordiske rester l\u00e5 i mange \u00e5r. I dag er disse 30 martyrer begravet i den Franciskanske Kirke i \u0160iroki Brijeg.<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

\u00c5benbaringsbjerget, Podbrdo, rejser sig lige over landsbyen Bijakovice, som er en del af Medjugorje. Bjerget har f\u00e5et sit navn, fordi det var her, seerne som b\u00f8rn f\u00f8rste gang s\u00e5 Jomfru Maria den 24. juni 1981. Millioner af pilgrimme har her kravlet op og ned af bjergets klippe og slebet de skarpe klippestykker runde og glatte. …<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-155","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/st.jacob.peberholm.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/155","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/st.jacob.peberholm.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/st.jacob.peberholm.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/st.jacob.peberholm.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/st.jacob.peberholm.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=155"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/st.jacob.peberholm.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/155\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":190,"href":"https:\/\/st.jacob.peberholm.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/155\/revisions\/190"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/st.jacob.peberholm.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=155"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}